
Lokalopgør er altid noget, man ser frem til, da de lever deres helt eget liv, hvilket givetvis også gælder lørdagens kamp mellem EH Aalborg og Vendsyssel Håndbold.
Kigger man på statistikken, er EH Aalborg favoritter i opgøret, og Vendsyssel skal møde et hold med kvalitet på alle pladserne, så hvis de skal have point ud af opgøret, skal de spille op til det maksimale, og modstanderne skal nok ikke ramme deres topniveau.
– Vi spiller selvfølgelig vores chance og vil kæmpe en hvis del ud af bukserne, så må vi kigge på tavlen efter de 60 minutter og se, hvad resultatet er, lyder det fra ledelsen hos Vendsyssel håndbold.
I denne uge er der endnu engang blevet trænet godt, og ved gårsdagens træning var det sammen med U16 drenge for at få endnu mere fysik bygget ind i træningerne. Der er kampstart i Nørre Sundby Idrætscenter lørdag kl. 15.00.
Kan man ikke komme i hallen, så kan man følge med på Tophåndbold.





















































