Svær kamp søndag for Tornbys kvinder i 3. Division

Tornbys seje kvinder i 3. Division fik søndag en svær kamp i Hammel, men spiller på lørdag kl. 14 hjemme mod Klim.

16

Af Rasmus Jensen
Træner i Tornby IF

Hammel er ligesom os oprykkere. De har gjort det godt og havde 7 point inden kamp i dag. De har som det eneste hold slået topholdet Oddense – Otting, så vi vidste, det ville blive en svært kamp, men vi kom med selvtillid efter sejre i vores sidste tre kampe.

Kampen startede meget nervøst af begge hold, og det første mål blev scoret efter 4 minutters spil af Hammel. De kom foran 3-0, men vi kom igen og fik udlignet til 5-5. Derefter skiftede holdene til at have en føring, og ved pausen stod der 11-11.

Vi havde en god følelse af, at der var chance for point, MEN vi kom slet ikke ud til 2. halvleg. Vi blev kørt over af et hold, der ville vinde. Samtidig med at vi brændte chancer, scorede Hammel på alt, så kampen endte med et nederlag på 24-16!

Nederlaget søndag  gør ondt, men samtidig ved vi, at når vi ikke rammer vores topniveau, så vinder vi ikke kampene, og da vi stadigvæk er et nyt hold, så mangler vi noget at stå imod med, når der slet ikke er noget, der fungere. Vi knokler imidlertid videre til træning. Så ved vi, at vi kommer igen.

I dag var der debut til U18 spiller Rikke Møller Høyby. Hun fik en god debut, og vi glæder os til at få Rikke spillet mere ind på holdet.

Vi spiller hjemme på lørdag kl. 14 mod Klim, og vi håber, at der kommer mange for at støtte os, da vi godt kan bruge mere opbakning på hjemmebane.

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments