Svær hjemmekamp venter for Vendsyssel Håndbold

Lørdag eftermiddag tager Vendsyssel Håndbold imod Hadsten på hjemmebane i Arena Nord.

57
Foto: Kim Thomsen.

Vendsyssel Håndbold har i mange år haft gode, intense, og fantastiske opgør mod Hadsten. I eftermiddag forventer klubben det samme.

– Hadsten er et hold med mange dygtige spillere. Lige for tiden er det den tidligere Vendsyssel spiller Ditte Aaen, som trækker et stort læs. Hadsten er et hold, som altid giver sig maksimalt og kommer med masser af speed. Møder de lidt modgang i kampene, så knokler de bare endnu hårdere, lyder vurderingen fra direktør Jan Hansen.

– Vi har trænet godt i denne uge og glæder os til at spille på hjemmebane igen. Vi er klar til at stå sammen og kæmpe en vis del ud af bukserne. Vi skal som sagt spille mod et hårdt fightende mandskab. Derfor skal vi selv finde fighten og viljen frem i os alle. Kan vi lykkes med det, så er det også muligt at nappe point i opgøret, slutter Jan Hansen.

Man kan formedelst 100 kr. inklusiv billet komme med bus kl. 13.30 fra Jye’s Bagbutik i Hirtshals.

Der er kampstart kl. 15.00 i Arena Nord.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments