Der var tre håndboldkampe på programmet lørdag eftermiddag hos TIF i Tornbyhallen.
Desværre måtte pigerne i U16 med kampstart kl. 14.00 bide i det sure æble og indkassere et nederlag på 16-21 til HF Hjørring.
Anderledes gik det med de nyligt oprykkede damer i Serie 1. Der var nemlig ikke gået mange minútter efter start kl. 15.20, før de lokale damer kom foran. Efter 11 minutters spilletid førte de 8-0, hvorefter en blandt publikum begyndte at snakke om æg til Sindal IF.
Helt så galt gik det dog ikke for gæsterne, som derefter fik lidt gang i scoringerne, men de kom aldrig bare i nærheden af at få hjemmeholdet indenfor rækkevidde. Med bundsolidt spil og sikkerhed vandt TIF 33-16 over Sindal IF.
De ligeledes nyligt oprykkede herrer i Serie 1 skulle kl. 16.45 spille mod Aalborg Stundenternes IF. Efter en jævnbyrdig start lagde spillerne fra TIF sig i en lang periode af kampen pænt foran, men i slutningen af 2. halvleg fik gæsterne reduceret og for alvor skabt spænding i kampen.
De lokale oprykkere holdt imidlertid fast i føringen og sikrede en rimelig sikker sejr på 27-24.
Stillingen i de to puljer er der dog ikke meget ved at kigge på endnu med bare en kamp spillet.