Suveræn sæsonstart fredag aften for B75 i Stigadivisionen

Fredag aften gjorde den lokale bordtennisklub kort proces og vandt i suveræn stil over BTK Viby i Stigadivisionen.

264

Fredag aften var der sæsonstart for B75 i landets bedste række Stigadivisionen, hvor den lokale klub mødte BTK Viby hjemme i Hirtshals Idrætscenter.

Allerede efter de to første kampe spillet og vundet klart af temperamentsfulde An Shu og stortalentet Simon Söderlund fornemmede man, at sejren var indenfor rækkevidde for B75.

Ligeledes overraskede lokale Martin Lund, som Lars Rokkjær med et lunt smil præsenterede som vikar på Hirtshals Skole, særdeles positivt ved at vinde sikkert, hvorefter der kom noget mere spænding i fjerde kamp, der efter lange og ekstremt spændnende dueller blev tabt af Khaled Assar.

Til gengæld blev to særdele sikre sejre dernæst hentet hjem af An Shu og lige præcis Khaled Assar, hvormed en komfortabel sejr på 5-1 var i hus til B75.

Der er derfor god grund til også lørdag at støtte klubben, når deres 2. divisionshold spiller hjemme kl. 12 mod Triton og igen kl. 15 mod Viby BTK.

Foto: Jim Christensen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments