Snart Sund Dag hos Spar

Den 28. februar inviteres alle byens borgere igen i år til en helt igennem sund oplevelse hos Spar på Margrethevej i Hirtshals.

222

Det er onsdag den 28. februar fra kl. 14 til 18, at René Ejstrup Larsen gentager sidste års succes med en Sund Dag hos Spar.

– Kom og deltag i en hyggelig eftermiddag, hvor vi med hjælp fra Havstrygerne mærker en rute op i nabolaget af Margrethevej, lyder opfordringen fra René Ejstrup Larsen.

Ruten er bare mellem 2 og 3 kilometer, så alle kan være med. Man er velkommen til at gå eller løbe så mange runder, man orker og lyster.

– Vi får besøg af Klumpe og Frede Fyrtårn, som vil dele godter og overraskelser ud. Der er masser af smagsprøver fra Bageri Ingeborg, Delikatessen, Arla og Schulstad, slutter René Ejstrup Larsen.

Deltagelse er oven i købet ganske gratis og alle er velkomne, slutter den lokale købmand hos Spar på Margrethevej i Hirtshals.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments