Succesrig start på sæsonen hos U10 A pigerne i BTI

Efter sæsonens første to kampe i A rækken er U10 pigerne ubesejrede hos BTI.

133

Denne uge fik U10 A pigerne hos BTI taget hul på fodboldsæsonen 2018. Pigerne fik dermed deres flotte debut i række A.

– De vandt C rækken i foråret 2017 og efterfølgende alle 12 kampe i B rækken i efterårssæson. Men er vi gode nok til at møde de bedste af de bedste. Klubber som Ålborg KFUM, Støvring, Brønderslev, SHI og selvfølgelig Fortuna Hjørring er større end os, men det betyder jo ikke, at vi ikke kan konkurrere med dem, noterer træner Anders Engen.

– Pigerne var spændte, og før kickoff snakkede vi meget om, at selvom vi måske kom bagud, skulle vi blive ved med at fighte som et hold, hvilket altid har været en force for BTI pigerne. Første kamp var mod Ålborg KFUM. Vi fik hård modvind i første halvleg og dét sammen med stor nervøsitet i spillertruppen gjorde, at vi blev sat under hårdt pres. Men vores målpige, Sille Menne, var virkelig klar til kamp, og vi kunne takke hende for pauseresultatet 0-0, uddyber Anders Engen.

– I anden halvleg fik vi mere del i spillet og kom også frem til nogle chancer, men hverken dem eller os kunne få bolden over målstregen, og kampen endte uafgjort 0-0. Pigerne, forældrene og træneren var glade. Vi kan jo godt være med, fastslår Anders Engen

– I kamp to stod hjemmeholdet Brønderslev på den modsatte banehalvdel. Vi havde mødt dem sidste år til Nordjyske Bank Cup, og jeg mindes en meget jævnbyrdig kamp der. Også i denne kamp startede vi i hård modvind og var presset helt i bund. Modsat i første kamp kunne vi denne gang ikke modstå presset og indkasserede to scoringer, konstaterer Anders Engen.

– Bagud 2-0 ved pause snakkede vi om, at nu fik vi medvinden, og hvis vi blev ved med at kæmpe, skulle målene også nok komme. Pigerne lyttede og gjorde, som der blev sagt. Vi overtog langsomt spillet og kom frem til flere chancer, så slutresultet 2-2 synes at være helt retfærdigt, slutter en glad og stolt træner.

To kampe spillet og stadig den første sejr tilgode, men altså også ubesejrede U10 piger hos BTI. Efter kampene syntes flere af pigerne, at aftensmaden skulle indtages på Burger King.

På billedet er det fra venstre: Natasja, Emeli, Freya E, Freja L, Caroline, Mathilde og Celina. På billedet mangler Sille.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments