Efter fem kampe mod Hjørring, Brønderslev og hold fra tre klubber i Aalborg havde holdet fra Hirtshals ikke alene sikret sig oprykning, men også retten til at deltage i slutspillet om det Jyske Mesterskab for serie 3-hold.
I semifinalen blev det til en meget kneben sejr over Skødstrup ved Århus, idet kampen sluttede 3-3 i kampe, 7-7 i sæt, men spillerne fra Hirtshals havde vundet 10 partier mere end modstanderne. I den efterfølgende finale mod Skanderborg var der ingen “slinger i valsen”. Det blev en sikker 5-1 sejr.
Klubben har haft en forholdsvis bred spillerstab på seks spillere. Der skal mindst bruges fire spillere i en kamp. Navnene er Henrik Nielsen, Lars Jensen, Erik Jan Pedersen, Aksel Toft, Niels Nygaard og Tommy Engbjerg. Dermed er holdet ikke sårbart ved afbud.
Spillerne har fået blod på tanden og jagter nu træningsmuligeheder indendørs, så de kan møde velforberedte op i serie 2 ved sæsonstarten i maj 2015.