Af Jesper Kjærgaard
Vi var så heldige at Hjørring kommune troede på vores projekt, og gav os derfor økonomisk støtte til at kunne afholde denne skoleturnering. Vi inviterede alle 7., 8. og 9. klasserne fra Hjørring kommune til at deltage. 2 spillere skulle kæmpe for klassen, og vi havde forsøgt at allierede os med nogle undervisere fra UCN, som sammen med nogle studerende skulle lave aktiviteter for de elever som ikke skulle spille.
Vi fik et samarbejde med foreningskonsulenten fra Hjørring kommune og esportskonsulenten fra DGI, som gav os nogle gode input. Vi inviterede forskellige foreninger op, som kunne lave en stand, så de kunne vise de unge mennesker hvad de kunne tilbyde.
Vi var rundt på skoler, for at hænge plakater op. Vi var på Skaga FM, hvor der blev lavet interview. Der blev gjort rigtig meget forarbejde. Afholdt møder, kørt mange kilometer, skrevet et hav af mails m.m.
Refleksioner …
Der var selvfølgelig gjort en masse refleksioner over FIFA20 skoleturnering før den gik i gang. Men også på dagen og her efterfølgende er der også en del refleksioner over tiltaget. Jeg vil prøve at beskrive lidt af dem.
Åben skole. I brugen af åben skole, ville vi gerne inkludere hele klassen. Altså af de klasser der tilmeldte sig. Vi ville skabe en ligeværdig stund, hvor klassen havde valgt nogle spillere spillere som skulle kæmpe på klassen vegne, imens resten skulle være det støttende heppekor. Vi ønskede at tage eleverne ud af den almene undervisning og bidrage til at klasserne ville få skabt oplevelser og minder sammen. Både i form af denne turnering, men også hvis man vandt turneringen, at man så vandt en bowlingtur for hele klassen. Altså, at man som klasse er sammen på andre måder, end blot i skolen.
Vi vidste selvfølgelig godt at skolerne vælter i tilbud fra alle mulige, som gerne vil inddrage folkeskoleeleverne. Vi havde dog valgt at gøre noget på elevernes præmisser. FIFA spillet som mange elever spiller.
I selve ´optakten´ til selve dagen. Lavede vi aftaler med en del personer rundt omkring. Vi har selvfølgelig evalueret på dette, og vil forsøge at begrænse og konkretisere opgaverne til dem, som ønsker at bidrage med noget. Desværre var der en del af dem som havde tilbudt deres hjælp til dagen, ikke at finde når det endelig var. Men det tager vi bare med os i overvejelserne fremover. Måske vi skal være endnu mere opdaterende til de personer som vil være med. Måske der løbende skal sendes mails, så man hele tiden føler sig inddraget. Der er mange refleksioner over dette. Og vi er selvfølgelig meget taknemlige for dem som hjælper os til vores arrangementer.
På selve dagen, var der flere undervisere der kom med nogle gode input til os. Når vi nu havde gjort så meget ud af setuppet inden. Så skal vi selvfølgelig også gøre det på selve dagen. Resultaterne skal smides op på storskærm, så man kan følge med. Turneringerne skal også deles op, så årgangene spiller for sig selv, og ikke bliver mixet sammen.
Belysningen kan man gøre en masse ved. Spots på spillerne, dæmpet belysning i lokalet. Der skal endnu flere foreninger op og bidrage med stande, så de kan lokke flere unge mennesker ud i deres foreninger. Der skal gøres mere i at finde sponsorer, som kan bidrage med flere gevinster, og så skal der bare være endnu flere aktiviteter til de elever, som ikke spiller med i turneringen.
Og ja, måske en spilleplan. Hvis det kan lade sig gøre.
Der er rigtig mange refleksioner. Og også mange flere end dem der skrives her.
Jeg vil blot sige tusind tak til alle der var med til FIFA20 skoleturnering. Elever, undervisere, pædagogstuderende, Hjørring eSport, Hjørring kommune, BadBoy Butchers BBQ, UCN, Hjørring bowlingcenter og alle jer andre. Det giver bestemt blod på tanden, til at prøve at afholde sådan en turnering igen.
Og fedt, at kunne skrive sådan et projekt ind i portfolioen