Styrket ud af krisen med en ny strategi

Iværksætter René Dalgas fortæller om, hvordan krisen ændrede hans virkelighed, skriver Claus Dindler hos Hjørring ErhvervsCenter.

228

”COVID-19 ændrede fra den ene dag til den anden min virkelighed, hvor planlagte opgaver i første omgang blev udskudt og aflyst, til flere af dem senere hen blev omformet til den nye digitale virkelighed,” fortæller konsulent og organisationstræner René Dalgas i denne personlige beretning om Corona-krisens virkning på hans iværksætter-virksomhed, renedalgas.dk.

”Det har i den grad fremskyndet min digitale omstilling radikalt. Fra blot at være tanker og ideer til, hvordan man kan arbejde med ledertræning og organisationsudvikling på distancen, eller remote som er det nye buzzword for tiden, til nu at blive realiseret med en computer og en internet forbindelse på meget kort tid.

Positiv effekt
Det har for mig haft den positiv afledte effekt, at jeg selv har bevæget mig fra tanke til handling og udvidet mit marked til ikke kun at være kunder inden for ”køreafstand” til nu at muliggøre og realisere bevægelsen fra lokalt til nationalt.

Der skal ikke herske nogen tvivl om den digitale transformation, der skete hen over natten den 12. marts, i første omgang lagde mig selv og mine kunder ned. Alle de kendte og virkningsfulde samarbejdsformer blev for mange dømt ude med udtalelsen ”vi lukker Danmark ned”. Oplevelsen af at gå fra styrmand til passager. hvor den nye styrmand hed COVID-19, har været udfordrende og svær for mange.

Hurtig omstilling

Modsat har jeg lagt mærke til hos selv samme, at de hurtigt har formået at omstille sig den nye situation. Flere ledere/virksomhedsejere har givet udtryk for, at denne her situation har vist potentiale, forandringsvillighed og eksekveringsevne, som de ikke vidste, deres medarbejdere eller de selv besad.

Som en lille sjov anekdote sagde en leder til mig, at vi har forandret mere på 2 timer, der under normale forhold, altså før COVID19, ville tage på den gode side af 2 måneder.

Selv om COVID19 stadig har ”befalingsretten”, har den for mig speedet min egen innovations- og eksekveringsevne op, styrket mit fokus på de ting, jeg selv kan gøre noget ved, og bevæget mig fra at tænke lokalt til nationalt.

Jeg smed min strategi i skraldespanden fredag den 13. marts og skrev en ny strategi og forretningsplan på under 6 timer. Nu arbejder jeg hårdt på at realisere den hver dag med nye værktøjer, med nye idéer, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, jeg kommer styrket ud af denne krise, som i Gyldendals store danske ordbog beskrives som det ”afgørende vendepunkt i forløbet.”

Kilde: hjec.dk.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments