
Området omkring Hjørring, Bjergby, Astrup, Tornby og Hirtshals var mandag aften ramt af en strømafbrydelse, som havde mørkelagt hele området, oplyser Nordjyllands Politi.
Det var derfor også, som det fremgår af fotoet, en mærkelig oplevelse for webavisens udsendte at køre en tur ned ad Nørregade og omkring Jørgen Fibigers Gade på vej hjem fra en mørkelagt idrætshal i Tornby.
Srømafbrydelsen har sandsynligvis været forårsaget af en højspændigsfejl et sted på forsyningsnettet, konstaterer Nordenergi ifølge Nordjyske Stiftstidende.