Strikkede støvlekraver af Pia Frandsen fra Tversted

Det er Pia Frandsen fra Tversted, der mandag udgiver en ny strikkebog på Turbine Forlaget.

55

I det danske klima går vi med støvler en stor del af året, så hvorfor ikke gøre en dyd af nødvendigheden med strikkede støvlekraver. Dels giver kraverne ekstra varme, dels er det en oplagt mulighed for at udtrykke sin personlige stil gennem mønster og farvevalg.

Bogen præsenterer tredive originale strikkeopskrifter på støvlekraver i to størrelser: pige og voksen. Alle modeller er dobbelte, så inderside og yderside kan bruges på skift Kraverne passer til både korte og lange støvler. Opskrifterne er markeret efter sværhedsgrad, fra begynder op til erfaren.

Blandt de nemme er ensfarvede modeller i ribstrik. Blandt opskrifter for letøvede og øvede er modeller i glatstrik med enkle strikkede eller påsyede mønstre. Til erfarne strikkere er der opskrifter med snoninger eller mønsterstrik efter diagram.

Forfatteren Pia Frandsen har en mangeårig baggrund inden for håndarbejde og bor til daglig i Tversted. Bogens smukke billeder er taget af fotograf Allan Trolle.

KR. 149,95

Udgivelsesdato: 13.03.2017
1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
2 år siden

3perturbation