Den strategiske indkøber skal inden for sine ansvarsområder deltage i eller drive forskellige projekter på tværs af afdelinger, for at tilsikre og forankre potentielle konkurrenceforbedrende tiltag for koncernen. Det er ligeledes funktionens opgave at udvikle og forankre strategi for eget område.
Indkøberen skal i samråd med de produktkyndige i afdelingerne på både land og ombord på skibene identificere omkostningsreducerende tiltag og være sine kollegers sparringspartner i hele forsyningskæden. Indkøberen er ansvarlig for at indgå aftaler med leverandører, som de driftsansvarlige kan disponere inden for.
Specifikationen af behov i forhold til kvalitet og omfang defineres af de ansvarlige for de enkelte afdelinger, men det forventes at den strategiske indkøber bidrager konstruktivt i at informere afdelingslederne om de muligheder et marked kan tilbyde.
Indkøbsvolumen udgør p.t. et trecifret millionbeløb og det forventes, at indkøbsafdelingen løbende skal tilsikre besparelser, som skal bidrage til koncernens konkurrenceevne.
Som vores fremtidige strategiske indkøber forestiller vi os at du:
- har mindst 5 års erfaring med strategisk indkøb.
- har indgående kendskab til indkøb af Taxfreerelaterede varer.
- har en mellem eller lang videregående uddannelse inden for erhvervsøkonomiske fagområder.
- er en god købmand.
- har almen forretningsforståelse og baserer sine beslutninger på solid fakta.
- er forhandlingsvant både internt som eksternt.
- behersker engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau samt forstå de skandinaviske sprog (norsk, dansk, svensk).
- selvstændigt kan identificere potentialer samt bearbejde og implementerer disse.
Fjord Line tilbyder en stilling, hvor man i stor grad får mulighed for at sætte sit aftryk på virksomhedens resultater. Der sættes derfor også store krav til den rette kandidat, som selvstændigt skal kunne opnå sine mål.
Du vil med reference til Group Procurement Manager få dine egne ansvarsområder, hvori du selv udvikler strategier i tråd med koncernens og som tilsikre at dine ansvarsområder til en hver tid er klart defineret.
Din faste arbejdsplads er i Hirtshals og der må forventes 30-40 rejsedage om året.
Ansættelse er pr. 4/2-2019 eller tidligere, hvis det er muligt.
For at komme i betragtning til stillingen SKAL ansøgningen sendes via hjemmesiden.
For yderligere information eller spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Group Procurement Manager Lars Munk Müller på +45 2156 8585
Vi forventer at afholde 1. samtale torsdag d. 6/12.
Antal ledige stillinger: 1
Søg jobbet online
Vigtige datoer
Ansøgningsfrist:
2. december 2018
Ansættelsesdato:
Snarest muligt
Virksomheden tilbyder
Ansættelsesform: Fastansættelse
Ugentlig arbejdstid: Heltid
Vilkår: Almindeligt job
Kontaktpersoner
Group Procurement Manager
Lars Müller
Hovednummer: 21568585
Arbejdsgiver
Dalsagervej 9
9850 Hirtshals
(Arbejdspladsen ligger i Hjørring)Group Procurement Ma
Lars Müller
Hovednummer: 21568585
Arbejde direkte: 21568585
Ansøgning
Søg via virksomhedens hjemmeside
Annonce ID
4902726
Rederiet Fjord Line
Hvert år flytter Fjord Line millioner af mennesker af søvejen på tværs af Skandinavien foruden fragt af arbejdskøretøjer og gods. En mission der bliver styret fra hovedkontoret i Egersund i Norge, foruden flere kontorer i Norge samt i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Polen og Litauen.
Vores mission hedder “Moving People”, og denne mission bliver udført via vores ruter fra Hirtshals mod Langesund og Stavanger-Bergen. I sommerhalvåret bliver vores hurtigfærge sat ind på ruten mellem Hirtshals og Kristiansand, så du kan opleve den hurtigste rute mellem Norge og Danmark på blot 2 timer og 15 minutter. Herudover forbinder vi også Norge og Sverige af søvejen med 4 daglige afgange mellem Sandefjord og Strömstad.
Prisvindende færger passer på miljøet
Overfarterne mellem Bergen, Stavanger, Hirtshals og Langesund varetages af Fjord Lines præmierede skibe MS Stavangerfjord fra 2013 og MS Bergensfjord fra 2014. De to skibe er verdens første, største og mest miljørigtige af deres slags, da de udelukkende anvender flydende naturgas som drivmiddel. Med overgangen til flydende naturgas har Fjord Line således opnået enestående miljøgevinster, heriblandt 92% reduktion af NOx-udledning, 100% reduktion i udledning af svovl og 98% reduktion af partikler
Meget mere end blot færgeoverfart
Som et af verdens mest moderne rederier er Fjord Line meget mere end blot transport fra A til B: Selskabet tilbyder en bred vifte af oplevelser både til vands og til lands, fra hyggelige cruiseoverfarter over komplette pakkerejser i Skandinavien.
I tilgift arbejder vores medarbejdere hårdt på at give både gæster, samarbejdspartnere og kollegaer en fantastisk service – en service der skal få gæster til at komme igen og gøre hver ny arbejdsdag til en god dag.
Parat til fremtidens færgefart
I 2020 indsættes en nybygget katamaran på ruten Hirtshals-Kristiansand og herved fordobles kapaciteten. Den nye katamaran bygges naturligvis – som altid i Fjord Line – med øje for både miljørigtig drift og optimeret passagerkomfort i lyse og luftige omgivelser i skandinavisk design.