Stort rykind ved 10 års jubilæum hos Bæks Maskinstation

På trods af sine kun 27 år kunne indehaver Mikkel Bæk Kristensen fejre 10 års jubilæum som selvstændig med Bæks Maskinstation.

977

I anledning af Mikkel Bæk Kristensens 10 års jubilæum med Bæks Maskinstation var der lørdag den 19. januar inviteret til åbent hus på Brudehøjvej i Bjergby.

Henved 250 kunder, forretningsforbindelser, venner af huset og familie med mere mødte i løbet af lørdagen og aftenen op. I dagens anledning var der opstillet en pølsevogn, som blev betjent af spejderne fra Bjergby/Mygdal.

Bæks Maskinstation beskæftiger mellem 5 og 8 mand, afhængig af årstiden, og tilbyder stort set alt indenfor markarbejde, herunder specielt wrapning af græs og høstarbejde med mejetærskere og pressere.

I vinterperioden, når markarbejdet ligger stille, laves der nedrivning, brolægning, forskellige former for skovarbejde og hvad der ellers byder sig af opgaver.

I dagens anledning var de adskillige maskiner stillet til parade, og de blev flittigt studeret af de mange gæster.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments