Lærerkreds Nord, der dækker kommunerne Frederikshavn, Læsø og Hjørring, inviterer medlemmer samt ledere til inspirationsmøde på Sindal Skole.
På medlemsmødet vil der blive mulighed for:
• at få inspiration til at finde lokale løsninger til en anderledes og bedre organisering af undervisningen.
• sammen at reflektere over, hvordan vi kan (gen)rejse den pædagogiske debat på skolen.
Mødet veksler mellem oplæg, refleksion og debat. Undervejs vil der indgå eksempler fra forskellige skoler vedrørende organisering af understøttende undervisning, lektionslængder, lektiehjælp, planlægning i team, tolærerordning med videre.
Mødet afvikles i samarbejde med konsulenter fra Danmarks Lærerforenings sekretariat. Mødet er åbent for alle medlemmer af Lærerkreds Nord. Skoleledere er også velkomne.
Tilmelding skal ske på www.billetto.dk/medlemsmoede senest tirsdag den 5. april.
Husk at angive, om man ønsker at deltage i spisning.
Tid: Torsdag den 7. april kl. 16.00 – 18.30.
Sted: Sindal Skole.
Foto: Arkiv.