Storken landede i Poulstrup

Den tålmodige stork fandt sig i, at fotografen brugte blitz.

199

Mandag den 9. april 2018 landede storken i Poulstrup, hvor den slog sig ned i toppen af en gittermast bag det gamle mejeri, Alfaholm fra 1886, hvor Poulstrup Snedker og Tømrerfirma nu har til huse.

Indtil 2017 var der i øvrigt en konstruktion med en storkerede på taget af mejeriet, men den var begyndt at gå løs og blev derfor pillet ned.

Billederne er taget klokken 20, hvor det var begyndt at blive mørkt – men den tålmodige stork fandt sig i, at fotografen brugte blitz – dog lettede den med sit kæmpestore vingefang, da jeg kom lidt for tæt på.

Storkens ankomst til Poulstrup, som er regerende mester i “Årets Børneby”, er helt sikkert et godt tegn for byens skole, børnehave, Børnenes Jord, idrætsforeningen, spejderne, rideklubben og de andre børnevenlige aktiviteter i Poulstrup – og ikke mindst for den flotte nye butik med brudekjoler, som åbner i den tidligere købmandsbutik på lørdag den 15. april.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments