Det var konklusionen på den fremskyndede revision af alle MSC-makrel-fiskerier i det nordøstlige Atlanterhav, at makrel ikke længere kunne sælges som MSC certificeret fisk og derfor heller ikke kunne bære det blå MSC mærke. Suspenderingen gjaldt for alle fire makrelcertifikater, fordelt over 8 lande og det gælder stadigvæk.
Suspenderingen blev effektueret efter at størrelsen på makrelbestanden i det nordøstlige Atlanterhav var faldt under den grænseværdi, hvor forskerne og biologerne mener der skal reageres på. MSC certificeringerne på makrel blev suspenderet, da det kunne bevises, at bestanden af makrel fortsat var faldende og derfor ikke i stand til at regenerere sig selv.
Suspenderingen skete ikke udelukkende pga. færre makrel, men også på grund af tvisten mellem Grønland og EU-Færøerne-Norge om fiskekvoterne i Nordatlanten.
Flere i branchen, mener det kan betyde, at store supermarkeder i EU helt fjerner makrel fra hylderne og derved gør det næsten umuligt at købe dette meget eftertragtede og meget efterspurgte makrel-produkt, skriver den grønlandske avis Sermitsiaq.ag
Avisen skriver videre, at de store tyske, engelske og hollandske supermarkedskæder, der er absolut førende i detailbranchen på at markedsføre bæredygtige fisk, nu overvejer helt at stoppe salget af makrel. For eksempel skriver Sermitsiaq.ag, at Lidl og Aldi i Tyskland har en politik om, at de så vidt muligt kun sælger MSC-certificeret fisk. Men efter at MSC-certificering er suspenderet af alle makrelfiskerier og produkter fra Nordatlanten, har det skabt frygt i fiskebranchen for hvad der vil ske på markederne.
I værste fald kan den verserende tvist mellem blandt andre Grønland og EU samt Færøerne og Norge, om makrelkvoterne i Nordatlanten føre til, at de store indkøbscentre i EU helt fjerner makrel fra hylderne.
Kilde: FiskerForum.