Stor tilfredshed med Nytårskuren på Nordsøen Oceanarium

Meget positiv evaluering af Nytårskuren blandt deltagende medlemmer fra Erhverv Hjørring.

105

Deltagerne i Erhverv Hjørrings Nytårskur den 18. januar på Nordsøen i Hirtshals var udpræget tilfredse med arrangementet.

Det frem går af den evaluering, som 164 ud af 260 deltagere har deltaget i efterfølgende, skriver Hjørring ErhvervsCenter.

På spørgsmålet ”Er dine forventninger til nytårskuren blevet indfriet”, svarer 82 pct. ”I høj grad”, mens 16 pct. svarer ”I nogen grad”. Altså en positiv evaluering fra 98 pct. af de adspurgte.

Nytårskurens enkelte elementer er også helt overvejende positivt bedømt:

Meget tilfredsstillendeTilfredsstillende
Middagen82 pct.16 pct.
Prisen for at deltage28 pct.51 pct.
Det praktiske arrangement74 pct.24 pct.
Omgivelserne68 pct.30 pct.
Bordplanen66 pct.32 pct.
Tidspunktet71 pct.27 pct.
De musiske indslag70 pct.27 pct.
Claus Meyers oplæg74 pct.22 pct.
Erhverv Hjørrings oplæg54 pct.41 pct.
Borgmesterens oplæg49 pct.46 pct.

 

Indenfor samtlige kategorier har kun et par personer angivet vurderingen ”Utilfredsstillende”.

84% svarer ”ja” til at man også vil deltage næste år og 16% svar ”måske”. Ingen svarer ”nej”. 93% svarer at man vil anbefale andre i eget netværk at deltage næste år, 6% svarer måske og 1% svarer nej.

Den kvantitative evaluering blev suppleret med en kvalitativ del, hvor deltagerne fik mulighed for at formulere forslag og bedømmelser af nytårskuren.

Der kom rigtig mange – og meget positive – kommentarer til arrangementet samt en række gode forslag til programmets form og indhold, som vil indgå i arrangørernes planlægning af næste års nytårskur.

Såvel Erhverv Hjørring som Nordsøen noterede med tilfredshed, at Nordsøens indsats for at forbedre akustikken i spisesalen har udløst flere anerkende kommentarer.

Kilde: Hjørring ErhvervsCenter.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments