
Torsdag kunne man få et lærerigt indblik i, hvordan en hverdag på gymnasiet ser ud i Hjørring.
Alle fagene var repræsenteret, og gymnasieelever stod klar til at fortælle om og vise, hvordan undervisningen foregår. Man kunne bl.a. se kemishow, få en italiensk espresso, prøve sin danskviden af, måle hårtykkelse i fysik, høre spanske gloser eller se på månen i astronomi.
Udover de almindelige fag på gymnasiet kunne de besøgende også høre mere om talentprogrammer og studierejser. I gymnasiets krea-fløj var der musik, som eleverne stod for, og billedkunst viste, hvordan man arbejder med sin mere kreative sider i faget.
Afslutningsvis kunne man i festsalen høre om de to uddannelser, som man kan tage på gymnasiet: STX og HF. Især HF-uddannelsen er i løbet af de sidste par år ændret en del i forhold til, hvordan uddannelsen var år tilbage.
Dette og meget mere kunne man høre om på gymnasiet.