Stor øvelse hos Falck i Sindal

Falck har igen afholdt øvelse og denne gang blandt andet med fokus på uheldige personer i Sindal Svømmehal.

13

Falck havde i samarbejde med Sindal Varmeforsyning tirsdag aften lavet øvelse med to arbejdsulykker samt en i Sindal Svømmehal.

En person sad fastklemt. Han skulle frigøres og hjælpes ud til ambulance. Personen sad fast ved en stor motor, hvor temperaturen var over 35 grader. En anden person var kommet til skade og kunne ikke selv komme ned fra et loftsrum. Igen var der en god temperatur.

Samtidig kørte en anden øvelse, hvor en arbejdsulykke var sket i svømmehallen, som er under renovering. Et barn var kravlet ud på det overdækkede bassin og kunne ikke ved egen hjælp komme ind igen. En arbejdsmand ville forsøge at redde barnet, men falder selv og kommer til skade og skal hjælpes ind.

Det var ifølge de deltagende redningsfolk nogle meget lærerige øvelser på et par spændende arbejdspladser. Dagen blev afsluttet med kaffe, kage og røverhistorier.

Kilde: Falck Sindal.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments