Stor lokal opbakning til åbent hus arrangement hos Greenway

Flere end 100 gæster og heriblandt også socialdemokraten Ivan Leth kiggede fredag indenfor ved åbent hus arrangementet hos Greenway i Tolne.

365

Virksomheden Greenway i Tolne, som netavisen tideligere har omtalt, åbnede fregår dørene for interesserede, som ville vide mere om bionedbrydeligt engangsservice.

Borgerforeningen havde sørget for flag og at grillen i teltet var bemandet, så de mange gæster kunne få sig en grillpølse. Både Søren Andreassen og Flemming Ramlov viste de nysgerrige besøgende rundt i deres lille virksomhed, for de blandt andet kunne se, hvordan Greenway producerer bionedbrydeligt pakkefyld.

Efter rundvisningen kunne man styrke sig med gløgg og æbleskiver. Hvis man var mere til den sorte varme drink kunne Thomas Abildgaard fra Vendia Kaffe klare det. Som tideligere omtalt, driver Thomas Abildgaard landets nordligste kafferisteri i Bjergby, og han havde taget nogle spændende kaffesorter med til Tolne.

Det socialdemokratiske byrådsmedlem Ivan Leth havde også fundet tid i sin travle kalender her i valgkampen for at kigge forbi Greenway. Han roste firmaet og dets innovative produkter, som han håber på, at flere vil vælge, når der skal købes engangsservice.

FlaskePostens udsendte forslog, at et oplagt sted ville være rådhuset i Hjørring Kommune. Et anerkendende smil fra politikeren var den eneste reaktion til forslaget.

En meget tilfreds Søren Andreassen kunne endelig ved arrangementets slutning berette, at flere end 100 gæster havde været forbi den lille grønne virksomhed i Tolne.

Link til tidligere artikel: Virksomhedsportræt af Greenway i Tolne

Foto: Catwizle Production.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments