Stor indflytterfest på Nordsøen Ocenarium

Det er lidt større end et almindeligt house warming party, når der holdes indflytterfest på Nordsøen Oceanarium.

13

Klumpfisken og alle hans venner på Nordsøen Oceanarium har som bekendt fået nyt, gigantisk og super flot akvarium. Det fejrer Nordsøen med fire dages fest og masser af sjove aktiviteter i hele Kr. Himmelfartsferien fra den 14. til den 17. maj.

Indvielse ved Grevinde Alexandra

På selve Kr. Himmelfartsdag den 14. maj kommer grevinde Alexandra og hendes to sønner Prins Nikolai og Prins Felix og indvier det nyrenoverede Oceanarium mellem kl. 10.00 og 11.30. Dørene åbnes allerede kl. 9.00 denne dag, hvor man kan komme i god tid for at være med til at gøre indvielsen særlig festlig.

Nordsøen deler flag og en slikkepind ud til alle børn, der møder op for at byde grevinden velkommen, når hun ankommer kl. 10.

Spændende program fra 14. til 17. maj

Alle fire dage i Kr. Himmelfartsferien er fyldt med spændende aktiviteter, hvor man blandt andet kan se det sjove krabbeshow, der er en spændende skattejagt for de mindste børn og man kan om fredagen smage på verdens største klumpfiskekage eller om lørdagen og søndagen gå ombord i det store sildebord for bare 30 kr.  Se det fulde program her hos Klumpe og Venner.

Flotte præmier hver dag

Hver dag i Kr. Himmelfartsferien trækkes der lod om flotte præmier. Vind for eksempel et ophold på Skallerup Seaside Resort eller et VIP besøg på Nordsøen Oceanarium.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments