Stor idrætsfestival for 4. klasser i Hirtshals Idrætscenter

Bordtennis, tennis og spejder aktiviteter er bare nogle af de aktiviteter, der er på programmet, når Skoleidrættens Foreningsfestival finder sted tirsdag den 17.sep.2019. Det er lokale foreninger, som arrangerer aktiviteterne på den endags-festival, som Dansk Skoleidræt kreds Nordjylland står bag.

132
Hirtshals Idrætscenter. Foto: Arkiv.

Der er garanti for røde kinder, grin og gode oplevelser, når Skoleidrættens Foreningsfestival finder sted den 17. september i Hirtshals Idrætscenter. Her vil godt 110 elever fra 4. klasse på lokale skoler prøve kræfter med en række idrætsaktiviteter.

Det er Dansk Skoleidræt kreds Nordjylland, som står bag Skoleidrættens Foreningsfestival. Målet med festivalen er at skabe mere bevægelse i skolen og få skoler og lokale aktører til at møde hinanden.

Mere bevægelse i skolen

Mødet med en dygtig træner fra fx den lokale idrætsforening kan give eleverne lyst til mere. Med skolereformen fra 2014 skal alle elever være fysisk aktive i gennemsnit 45 minutter i løbet af skoledagen. Det mål skal blandt andet nås ved, at skolerne inviterer lokalsamfundet inden for i skolen og inddrager for eksempel det lokale idræts- og foreningsliv i undervisningen.

Det er gevinster for begge parter, når skoler og lokale aktører samarbejder: Eleverne får gode oplevelser, underviserne får ny inspiration, og foreningen får mulighed for at præsentere deres tilbud.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments