Stor fyringsrunde hos Skagerak Salmon

Skagerak Salmon skiller sig af med 34 medarbejdere, hvilket svarer til en tredjedel af de ansatte i Hirtshals.

37

Afskedigelserne er resultatet af de forhandlinger, som blev indledt med tillidsrepræsentanterne i sidste uge som følge af flere års markante underskud i virksomheden, skriver Food Supply.

Antallet bekræftes over for Food Supply af direktør Johnny Odgaard. Direktøren oplyser videre, at alle de snarligt forhenværende ansatte arbejder i produktionsafdelingen hos Skagerak Salmon.

Skagerak Salmon med cirka en halv milliard kroner i årlig omsætning blev den 1. maj i år overtaget af den norske familievirksomhed Sekkingstad. Direktøren blev i samme ombæring Johnny Odgaard.

Det skal derfor understreges, at lastbilen på fotoet tilhører Skagerak Fiskeeksport, der i dag hører under Skagerak Group og ikke er det samme endsige har samme ejere som Skagerak Salmon.

Link til artikel om overtagelsen: Nordmænd køber Skagerak Salmon

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments