HHE: Støt byhandel i Hirtshals!

Skal der bygges butikker på Stoltzes Plads ved Doggerbanke? Hirtshals Handel & Erhverv (HHE) synes det som tidligere omtalt ikke, hvilket man nu kan støtte med sin underskrift på hjemmesiden Støt byhandel i HIrtshals.

637
Foto: HHE.

Stoltzes Plads er et af de få grønne områder, der ligger i nærheden af centrum. Byen har brug for grønne åndehuller til gavn for både lokale og turister.

Når der bygges lægehus på Cirkuspladsen, forsvinder en stor del af dette grønne område. Hirtshals Handel & Erhverv (HHE) ser derfor gerne, at Stoltzes Plads bliver brugt til f.eks. rekreative formål.

HHE synes desuden også, at det er vigtigt at autocamperne kan få en placering tæt på byen, så de kan få mulighed for at handle i vore butikker. Autocampere kunne fint være der sammen med f.eks. en by-park.

HHE har i dag 6 dagligvarebutikker i byen, så foreningen ser ikke et behov for flere. Det vil således heller ikke være noget der gør byen mere attraktiv for turister, at der kommer endnu et supermarked. Turisterne kommer forhåbentligt for at opleve naturen, en aktiv fiskerihavn og en autentisk by.

Underskriftindsamlingen blev kort præsenteret på fredagens morgenmøde hos Hirtshals Handel & Erhverv.

Der er allerede masser af ledig plads til butikker i Hirtshals. I Jørgen Fibigersgade ligger den gamle Fakta butik og lige ved siden af lokalerne fra Dansk Revision. Her der masser af ledige kvadratmeter, der kan udnyttes.

HHE vil derfor gerne have din underskrift imod projektet. Når underskrifterne er samlet ind vil vi overrække dem til Hjørring byråd inden høringsfristens udløb. Vil du have yderligere information om projektet, kan du se hele lokalplanen ved at klikke her.

Du skriver under ved at via linket nedenfor at klikke videre og udfylde formularen nederst på siden. Du vil så modtage en mail, hvori du skal bekræfte din underskrift. Du kan kun underskrive én gang, og har du allerede skrevet på en liste i byens butikker, skal du ikke underskrive her.

Underskriftstælleren på den pågældende side viser kun de elektroniske underskrifter og ikke de underskrifter, der bliver indsamlet på lister i butikkerne.

Link til siden med underskriftindsamling: Nej tak til detailhandel ved Stoltzes Plads!

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Niels rimer
4 år siden

Riv midtbyen ned og byg nyt det er gammelt lort

Jan Christiansen
4 år siden

Det er jo svært at underskrive når man ikke kender det konkrete tiltag. Hvad er det der kan komme på pladsen. Et nyt Supermarked ? Så nej, dem har vi nok af. Hvis ikke, hvad så? Vi må have noget konkret viden og nogle må vide det, da der er budt på grunden. Det er jo altid nemt at samle underskrifter når det handler om at protestere. Det kan man gøre uden omkostninger og konsekvens. Så hvad kan vi bruge det til? Vi må have konkret viden, så kom ud af busken. Vil det have negativ betydning for vores butikker i byen og forringe tilgangen af turister til midtbyen fra især færgerne, vil det være katastrofal! Er det noget andet, med flere arbejdspladser til følge og mere aktivitet til byen, vil det være helt fin! Så giv os mere viden inden vi eventuelt protesterer os til mere nedgang end nødvendig.

Mette Præstegaard
4 år siden

Støtter gerne HHE i ønsket om at der ikke gives tilladelse til detailhandel ved Stoltzes Plads. Hirtshals er i god udvikling, og nævnte tiltag ville hurtigt kunne ødelægge dette, så bymidten blev “tandløs” som Hjørring efter at man her fik de store butikscentre. Endelig har man da også med succes ofret meget på ved “Trappen” at binde by og Vesthavn sammen. Ødelæg ikke dette!

Har skrevet mig på protestlisten og håber at rigtig mange vil gøre ligeså + at folk vil kommentere forslaget til lokalplanen; for hvem siger, at vi kan komme til borgermøde d. 24.marts i disse coronatider.
Det er meningstilkendegivelse med underskrift, der tæller – og denne gang har byrådet lovet at vægte lokalfolkets mening højt, så grib hellere straks blyanten.

Ang. Stoltzes Plads, så bør den forblive præcis som nu. Vi har brug for grønne arealer i byen, og Stoltzes Plads har sågar sat Hirtshals på landkortet: for her har vi sidste yngleområde for Toplærken i Danmark + landets mest yndede autocamperplads med havudsigt tæt bymidten.
Nu har vi afgivet Cirkuspladsens grønne areal, lad dette være offer nok!