Knud Størup bliver taler ved Fyrmødet 2020

Tovholderne hos Fyrmødet har fået en aftale i hus med tidligere borgmester Knud Størup.

353
Tidligere borgmester Knud Størup har ikke bare et indgående lokalkendskab til byen, men i sagens natur også og ikke mindst til Hirtshals Havn.

Jette og Jan Andersson samt Rikke Tornby Seidler er initiativtagere og tovholdere til de såkaldte Fyrmøder, som efterhånden er blevet en årligt tilbagevendende tradition i Hirtshals.

Det næste Fyrmøde bliver søndag den 7. juni 2020, hvor det er lykkedes dem at få en aftale med Knud Størup. Byens tidligere borgmester skal derfor holde talen ved næste års træf ved Hirtshals Fyr.

Det skal nok blive spændende og interessant, idet Knud Størup ikke mindst gennem sine tre årtier som borgmester har erhvervet et stort kendskab til mangt og meget i Hirtshals. Lokalkendskabet har han tidligere med lune og indsigt udfoldet ved flere byvandringer.

Nærmere information følger, lover de tre tovholdere, men sæt altså allerede nu kryds i kalenderen.

Link til tidligere artikel

Flot femte Fyrmøde

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments