Stjernedrys hos BTI Fodbold

Spillerne i ungdomsrækkerne fik fornemt besøg fra AaB til gårsdagens træning hos BTI.

178

De to målmænd fra AaB, Jacob Rinne og Andreas Hansen, lagde onsdag vejen forbi stadion i Bindslev.

Efter en kort velkomst af træner og primus motor bag aftenens arrangement, Kenneth Mejlvang, fik de to målmænd lov til at præsentere sig selv. Efterfølgende kiggede de to forbi de forskellige hold, som denne sommeraften trænede, idet de viste nogle målmandsøvelser.

Kristian Jensens U9 piger fik først besøg, og efter et veloverstået holdfoto blev der trænet med de to professionelle. Pigerne fik til sidst lov til at skyde på mål, som blev vogtet skiftevis af Jacob og Andreas.

I alt fik fire hold besøg af de to målmænd, og i dagens anledning kunne jeg spotte mange AAB trøjer på banerne i Bindslev. Det er et samarbejde mellem Spar Nord og BTI, som gjorde det muligt at få de to målmænd til Bindslev, og det var svært at spotte nogle sure miner på banerne.

Det var en stor oplevelse for de mange piger og drenge at skyde på mål, og det lykkedes da også at få scoret et par enkelte mål.

Så mon ikke der er en pige eller dreng, som i dag stolt kan fortælle, at de har scoret mål mod en af AAB’s målmænd.

Klik på et af billederne i galleriet for at se alle fotos i størreformat

Foto: Jens Kranen Photography.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments