Stillingskrigen om Stoltzes Plads

Hvis det må være den tilstræbt neutrale redaktør tilladt at ridse stillingen i kampen om Stoltzes Plads op, så tegner der sig et billede af en skyttegravskrig mellem de undertippede borgere Paw Rytter og Tommy Pedersen på den ene side og på den anden et stort og derfor magtfuldt byrådsflertal i Hjørring Kommune.

1897

Af Niels Skipper

Indehaver og redaktør

Det bliver naturligvis spændende at følge sagens gang igennem systemet, når planklagenævnet skal behandle klagen fra Tommy Pedersen, men nok så interessant er det at iagttage den skyttegravskrig, der er blevet indledt af henholdsvis Paw Rytter i den ene grøft og overfor ham et klart flertal i byrådet, der tillige har hele embedsværket i ryggen hos Hjørring Kommune.

Interessant er det ikke mindst, fordi det for så vidt tegner billedet af to forskellige vinkler på, hvad et demokrati og en retsstat er for størrelser. På den ene side står altså formelt set en borger repræsenteret ved Paw Rytter med en klage på vegne af utilfredse borgere, der ser sig tromlet af nogle byrødder, som angiveligt sidder alt for langt væk fra den virkelighed, som de for deres part og i sagens natur vil have indrettet efter deres idéer om udvikling og fremgang i Hjørring Kommune.

Dybest set ser vi altså et byråd, som med borgmester Arne Boelt (S) og udvalgsformand Søren Smalbro (V) i spidsen har et helt legitimt demokratisk flertal til i første omgang at få deres vilje i havnebyen Hirtshals. Deres problem er bare, at et folkestyre som det danske er skruet sammen som et retssamfund, hvor der er nogle elementære spilleregler i form af blandt andet en forvaltningslov og en planlov, der kort fortalt skal sikre, at et flertal trods alt ikke bare kan gøre, hvad de nu måtte finde passende. Planloven skal blandt andet sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling.

Når de to synspunkter i den aktuelle sag står så stejlt overfor hinanden, skyldes det lige præcis de iboende interessekonflikter mellem den private ejendomsret, civilsamfundet, almenvellet, staten og folkestyret, som netop demokratiet og de retsstatslige principper med den klassiske tredeling af magten er et forsøg på at overkomme og afklare uden brug af vold og alt for meget magt. Hvor den konkrete sag ender, kan ingen endnu vide.

Problemet også her består kort fortalt i at få skabt afklaring mellem fundamentale principper og lovens bogstav samt den politiske pragmatisme.

 

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Jimmy Grant Larsen
4 år siden

Historien viser igen og igen at Hjørring Kommune ikke forstår det, at et folkestyre som det danske er skruet sammen som et retssamfund, hvor der er nogle elementære spilleregler i form af blandt andet en forvaltningslov og en planlov, der kort fortalt skal sikre, at et flertal trods alt ikke bare kan gøre, hvad de nu måtte finde passende. 
 
Det almindelige danskere ser som helt elementære spilleregler er sat helt ud af spil under Kong Arnes enevælde og det ser ikke ud til at blive anderledes med Søren Smalbro ved bordenden, skulle han vinde valget.