Stilfærdig opbakning og markant protest på Stoltzes Plads

Bente Jungquist havde taget initiativ til mandag aftens event, hvor borgere sammen, men hver for sig i mindre grupper kunne markere deres utilfredshed med Hjørring Kommunes planer for Stoltzes Plads i Hirtshals.

1349
Bente Jungquist i snak med lokalpolitiker Jørgen Christensen fra Venstre under en tidligere markering på Stoltzes Plads i Hirtshals.

Lidt før klokken 19 mandag aften begyndte folk stilfærdigt at sive ind på Stoltzes Plads i Hirtshals.

Her stillede man sig i mindre grupper rundt omkring på den plads, som igennem længere tid har skabt dybere og dybere skel mellem på den ene side ikke mindst mange borgere og Hirtshals Handel & Erhverv samt Byforum og på den anden borgmester Arne Boelt (S) samt et tilsyneladende mere og mere tvivlsomt flertal i Hjørring Byråd.

Der var ingen taler ved aftenens markering, som netop heller ikke var en demonstration, men en afdæmpet protest. Ved mandag aftens markering sås både borgere og handelsdrivende samt lokalpolitiker Jørgen Christensen. Den verserende debat om pladsens fremtid har ellers afstedkommet heftige meningsudvekslinger ikke mindst her på den lokale netavis.

I et klip fra markeringen lod journalist Mogens Jørgensen oven i købet en bombe detonere, idet han under en snak med Bente Jungquist bemærkede, at TV2 Nord var bekendt med, at det er Aldi, der vil bygge på Stoltzes Plads. Det er tilsyneladende noget, der kommer bag på flere hos Hirtshals Handel & Erhverv. Hvis det holder stik, får byen et stort tomt butikslokale helt centralt mellem Nørregade og Vinkelvej.

Hvordan sagen lander, afgøres onsdag aften i byrådet, hvor debatten til dagsordenspunktet kan følges via Byråds TV.

 

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
kim jensen
2 år siden

det var ikke ret mange der var mødt op i hirtshals mandag på pladsen så vi på tv2 nord. der så ikke ud til at være 50 så det er nok ikke alle der er i mod et nyt centre der på pladsen.

Dorte Lyager
2 år siden
Reply to  kim jensen

Du kan jo se hvor mange der er imod inde på Facebookgruppen “Vi kæmper for Hirtshals”… At man ikke møder op fysisk, kan også have en hel del at gøre med den aktuelle corona-situation 🙂 Det gjalt ihvertfald for mit vedkommene

Helle Nørlev
2 år siden
Reply to  Dorte Lyager