
Sommer betyder for mange gang i grillen og måske grillede skumfiduser over hyggeligt aftenbål i baghaven. Men man skal være yderst opmærksom i øjeblikket, da brandfareindekset er højt.
Brandfareindekset bliver kun højere de kommende dage, som byder på fortsat solskin og ingen regn.
– Vær derfor yderst forsigtig, når du griller, tænder bål eller bruger ukrudtsbrænderen. Naturen er knastør og meget let at antænde mange steder i landet, lyder det fra sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard.
Hvis man ser en skovbrand eller anden form for ukontrolleret ild, så skal man ringe 112.
Der er endnu ikke udstedt afbrændingsforbud i nogle kommuner, udover Anholt hvor man har permanent afbrændingsforbud.
På følgende link kan du holde øje med brandfareindekset.
RÅD FRA DANSKE BEREDSKABER
– Brug dertil indrettede pladser, hvis du skal tænde bål eller grille.
– Hold afstand til bevoksning.
– Aldrig efterlad et bål eller en grill, der ikke er slukket helt.
– Aldrig tænd bål eller grill, hvis det blæser meget eller er meget tørt.
– Altid have vand i nærheden, når du tænder bål eller griller.
– Smid ikke cigaretskodder og lignende i naturen.
Kilde: Danske Beredskaber.
Kilde: TV2 Nord.