Stewardesse eller steward søges til DANA

Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) søger stewardesser / stewarder til rederifunktionen med udgangspunkt i vores havundersøgelsesskib DANA, som har hjemhavn i Hirtshals.

1428

Stillingen er tidsbegrænset. Stillingen ønskes besat fra d. 1 januar 2020 eller efter aftale, med ophør d. 31 december 2020.

DANA er et forskningsskib bygget primært til fiskeriforskning. Skibet udfører hvert år en række fisketogter for DTU Aqua af typisk 3 – 5 ugers varighed, men udfører også andre typer togter, herunder multifunktionstogter med mange forskellige opgaver, både for DTU Aqua og andre.

Jobbet

Der sejles typisk med mellem 20-28 personer ombord, både besætning og forskere, og disse serviceres normalt af 1 kok og 1-2 stewardesser / stewards.

Arbejdsopgaver
  • generel servicering ombord
  • assistere i kabyssen
  • rigge til og fra ved måltider
  • apterings rengøring og oprydning
  • kammer klargøring og lign.
  • linned rengøring
Vores forventninger til dig
  • du er serviceminded og kan sprede godt humør omkring dig
  • du kan være med til at sikre en høj hygiejne og rengøringsstandard og det vil være en fordel at have kurser eller grunduddannelse inden for området hygiejne / rengøring
  • du skal være robust og kunne begå dig i et søfartsmiljø
  • du er deltagende i sikkerheds- og trivselsarbejde
  • du skal være sund og rask med gyldig sundhedsbevis (blåbog)
  • du skal min. have et af Søfartsstyrelsens godkendt hygiejnekursus og gerne en grunduddannelse inden for rengøring.
Hvad tilbyder vi dig
  • ansvar og indflydelse på hverdagen
  • alsidighed i opgavetyper
  • koncentrerede arbejdsperioder og efterfølgende stor frihed
  • inspirerende samarbejde med mange faggrupper og nationaliteter
  • mulighed for efteruddannelse og personlig udvikling
  • en arbejdsplads, hvor de overordnede resultater er samfundsgavnlige og funderet i et etisk grundlag

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på individuelle vilkår.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 19. december 2020Åbn linket “Ansøg online”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Send ansøgning

Frist 19. december 2019
Du kan søge om jobbet ved DTU Aqua ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Fleet Manager, Jesper B. Rasmussen på mail jbro@aqua.dtu.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.


DTU Aqua gennemfører forskning, rådgivning og uddannelse inden for bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer i hav og ferskvand, akvatiske organismers biologi og økosystemers udvikling samt integrationen i økosystembaseret forvaltning. Instituttet dækker et bredt felt af naturvidenskabelige og tekniske kompetencer og har et omfattende samarbejde med andre danske og udenlandske forskningsinstitutioner. DTU Aqua har ca. 250 ansatte, hvoraf omkring en tredjedel er videnskabelige medarbejdere. Instituttet har arbejdspladser i Lyngby, Hirtshals, Mors og Silkeborg samt på havforskningsskibet DANA.

DANA er et forskningsskib bygget primært til fiskeriforskning. Skibet udfører hvert år en række fiskemoniteringstogter for DTU Aqua af typisk 3-5 ugers varighed, men udfører også andre typer forskningstogter, herunder multifunktionstogter med mange forskellige opgaver, både for DTU Aqua og andre. DANA er bygget på Dannebrog Værft i Århus i 1981. Skibet er godkendt til sejlads ’world-wide’ og DNV Ice 1A. Dimensioner: L. o. a.: 78,43 m. – b.: 14,70 m, BT: 2545. DANA er registreret i DAS. Læs mere på www.aqua.dtu.dk.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 11.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup samt i Sisimiut i Grønland.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments