Ny træner for herrernes førstehold hos Tornby IF Håndbold

Ledelsen hos Tornby IF Håndbold kunne lørdag endelig løfte sløret for klubbens nye cheftræner for herreseniorerne, der nu spiller i 3. Division.

584

Ledelsen hos Tornby IF Håndbold er forståeligt nok stolte over at kunne præsentere Steven James Larsson som klubbens nye cheftræner for herrerne i 3. Division.

Steven James Larsson kommer med en kæmpe erfaring som spiller i flere udenlandske ligaer og har erfaring fra ikke mindre end to forskellige landshold, nemlig Sverige og Storbritannien.

– Vi håber selvfølgelig, at vores herrespillere og resten af klubben vil nyde godt af denne  erfaring og fortsætte den gode udvikling som hele klubben er inde i, lyder det fra ledelsen hos Tornby IF Håndbold.

– Jeg vil sammen med herrerne arbejde mod at få opbygget et stærkt kollektiv med masser af fart fremover banen. Der skal spilles håndbold som stort set alle spillere, håndboldfolk og tilskuere ønsker det, fastslår Steven James Larsson.

– Masser af fart, vilje og energi, så det kan mærkes helt ude på tilskuerpladserne For at nå vores fælles mål starter vi allerede med let håndbold og fysisk træning den 2. maj, tilføjer Steven James Larsson.

Samtidig siger de fra klubbens side kæmpe stort tak til Esben Lambreth for at have sikret holdet oprykning til 3. Division. Det var virkelig flot klaret i en svær sæson, hvor der mange gange skulle tænkes kreativt for at få alt til at gå op i en højere enhed.

Det lykkedes som bekendt på flotteste vis, slutter ledelsen hos Tornby IF Håndbold.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments