Stellersørnen Vitus er fortrolig med gæsterne i Ørnereservatet

I gennem langs tids træning er der nu opnået et helt specielt samspil mellem stellersørnen Vitus og falkoneren Kamilla i Ørnereservatet ved Tversted.

21

Stellersørnen Vitus og falkoneren Kamilla har igennem lang tids intens træning opbygget en særlig tæt kontakt, som nu også publikum oplever på nærmeste hold i Ørnereservatet ved Tversted.

Som en tro følgesvend eskorterer Vitus, Kamilla og iagttager nøje signalerne der bliver givet fra falkoneren. Men hvis det ikke går tilpas og hurtigt nok, vil Vitus med det samme gøre vrøvl, enten ved først at grynte, eller foretage et lynhurtigt, men nærmest karatespark ud med sin klo. Det er Vitus der altid bestemmer farten, så det er de andre der skal tilpasse sig.

De to har dog helt sikkert fundet melodien sammen, da Vitus også kan være meget hengiven og hviler sit hoved helt tæt op af Kamillas skulder.

En stellersørns fangerfod er på størrelse med en stor mands næve og hertil kommer de ca. 6-7 cm lange klør som nemt kan gennembore en arm.

Det er dog helt naturligt, at de er så store da en stellersørn jager store havfugle i luften eller skal holde fast i en stor krabbe og partere den med sit nærmest groteske store næb som har samme funktion som en grensaks eller en lille økse.

Læs mere og følg med her: Vitus og Kamilla

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments