Af Steffen Larsen
Vil du skrive under her? Sådan skrev Sissel, som jeg via min kone er blevet familiesammenført med, her til morgen. Inden jeg havde læst hendes sms færdig var min første tanke – jeg skriver ikke under på noget. Men jeg læste videre og fandt ud af, at det drejede sig om en underskriftindsamling om bedre vilkår i danske daginstitutioner til vore børn. Hun sendte også et link, som du kan klikke på og skrive under.
Jeg ville gerne skrive under og det har jeg allerede gjort, selvom jeg er usikker på hvor stor en forskel sådan en underskriftindsamling gør. Men det er vigtigt at vi sikrer vore småbørn en god og tryg opvækst, hvor de får de rette udviklingsbetingelser.
En god start på livet burde være en selvfølge og et mål i sig selv. Men det er det ikke nødvendigvis i konkurrencestaten, hvor omsorg, kærlighed og andre positive værdier ikke har et mål i sig selv, sådan som Ove Kaj Pedersen beskriver.
Nej, her i den konkurrencestat, det rettighedssamfund, som vi har opbygget, måler vi indsatsen på den egennytte, vi kan få. Ud fra det synspunkt vil det nu alligevel være hensigtsmæssigt at opruste tilbuddene til småbørn, særligt til de allermindste. Det vil utvivlsomt være en investering, der vil kunne betale sig.
Børn i dag er ikke så heldige som Ove Kaj var i Skagen, og jeg på Læsø, på samme måde som de fleste af vore jævnaldrene, at vokse op med en hjemmegående mor som primær omsorgsgiver. Denne opgave er nu for en stor dels vedkommende overladt til daginstitutioner, også for de mindste børn.
Ud fra et nærheds-egennytte-synspunkt går jeg da bestemt ind for bedre dagtilbud. Min Inger og jeg har tilsammen 11 børnebørn plus et par tilløbne. Og vi ønsker, på samme måde som andre, da bestemt det bedste for vore børn og børnebørn. Men også i det store perspektiv, på kommune- og samfundsplan, er der al mulig grund til at passe godt på de små og det betyder, som det ser ud i dag, at sørge for bedre dagtilbud.
Og hvad kan vi så gøre ved det? Sissel skrev blandt andet – i A’s børnehave er der ofte 17-22 børn til en pædagog. Hun skrev også – de påstår, at normeringen er 6 børn pr. voksen i København.
De tænker bare ikke på, at pædagogerne i Københavns største daginstitution er ansat på 34 timer, mens institutionen har åbent 50 timer om ugen. Derudover kommer ferie og sygdom. Og jeg kan så for egen regning tilføje, at de nok heller tænker på, hvor meget af de ansattes tid, der går med dokumentation, kurser, strategiske møder, læreplaner og den slags.
Så en voksen til 20 børn lyder da bestemt ikke urealistisk med en normering på 1 voksen til 6 børn. Gennemsnitsnormeringen i Danmark er 6,4, så de 6 er en rimelig normering. I Brønderslev, hvor vi også har børnebørn, er den 7,8 og i Holstebronx er den 6,9. Herning og Lars Krarup kommer ind som vindere med 9,4 børnehavebarn pr. voksen.
Det må vi have gjort noget ved, for ellers kan det blive dyrt både for de enkelte børn og for vort samfund. Daginstitutionerne har en afgørende og voksende rolle i forhold til læring, sprogudvikling, inklusion og socialisering af vore børn. Derfor må vi forbedre disse dagtilbud ikke kun, men også gennem en ordentlig normering. En dagplejer passer i gennemsnit 3,2 barn.
Det vil vel være rimeligt at en vuggestue, har en tilsvarende normering. Men ikke mindre afgørende er det, hvad man bruger normeringen til. Her er det afgørende vigtigt, at der frigøres tid og resurser til at de voksne kan være mere sammen med børnene og til, at de voksne foretager sig det rigtige sammen med dem.
Ole Henrik Hansen kom i sin ph. d. afhandling fra 2013 -Stemmer i Fælleskabet- ind på, hvordan man kan løfte kvaliteten i vuggestuerne. Mindre børnegrupper, pædagoger der arbejder alene med børnene, planlægning af dagen ift. børns funktionsniveau samt læringsfokus, specifikt på den sproglige udvikling er blandt de forhold, der kan forbedre kvaliteten.
Normering betyder også noget, men det er påfaldende af de to vuggestuer med den dårligste normering præsterede bedst. De havde til gengæld den bedste planlægning.
Fri leg er ikke lige fri for alle børn. De svageste børn kan løftes, hvis de voksne i institutionen i højere grad hjælper dem til en ligeværdig plads i fællesskabet. Små børn leger ikke med hinanden, men parallelt.
Derfor har de brug for voksenkontakt og interaktion med voksne, hvis de skal stimuleres og udvikle sig – det gælder især deres sproglige udvikling.
Endelig viser undersøgelsen at pædagogernes engagement har en kæmpe betydning for børnenes udvikling. Pædagogisk arbejde, der er udført engageret og reflekteret gør en positiv forskel i børns liv. Og her peger afhandlingen på, at en planlagt pædagogisk hverdag netop frigør plads til pædagogernes omsorg for, kærlighed til og empati for børnene.
Så, pas godt på vore børn. Det betaler sig – osse for dig.
Foto pixabay.com
Menneskelig svaghed og styrke
Steffen Larsen er ny klumme-skriver på FlaskePosten.nu og følger dermed Palle W. Nielsen, der er ny journalist på den lokale netavis.
Steffen Larsen har erfaring som underviser, som it-konsulent og pædagogisk konsulent, ledererfaring som mellem- og topleder. Uddannet lærer, efteruddannet i specialpædagogik, NLP Master og uddannet i coaching og positiv psykologi. Han udgav i 2017 debatbogen “Folkets Skole – Vendelby 2027”.
Se mere her om netavisens blogger: Steffen Larsen
