Det er i år 9. gang, at de lokalhistoriske arkiver i den tidligere Sindal Kommune udgiver bogen Vore Rødder.
I denne bog kan man blandt andet læse om Gøgsigs Pakhus i Sindal og om kaptajnen, der slap uskadt gennem både 1. og 2. Verdenskrig.
De lokalhistoriske arkiver har således igen forsøgt at give tidsbilleder fra området. Redaktionen bag bogen har simpelthen fundet gamle historier på hylden, samt modtaget artikler, der er med til at fortælle historien om Vores Rødder. Bogen er desuden fyldt med billeder, som kan fortælle en historie om egnen.
På lørdag vil det lokalhistoriske arkiv Mosbjerg/Tolne stå i den lokale Dagli’Brugsen i Mosbjerg og sælge bogen.
Kig ind og få en snak med dem, som har bidraget. Bogen kan også købes hos de lokalhistoriske arkiver i den tidligere Sindal Kommune.
Foto: Catwizle Production.