Status over futsal med U9 Piger hos BTI

Trænerne Torben og Anders gør her status over futsalsæsonen hos BTI Fodbold.

23

Af Torben og Anders
Trænere hos BTI

Så blev futsalturneringen for U9 piger færdigspillet.

Pigerne var forleden en tur i Skallerup Hallen for at spille sidste runde af futsal turneringen.

I første kamp mødte vi Fortuna 2. Vi tabte kampen 3-0 og var slet ikke tilstede i denne kamp. Vi dækkede ikke vores modstandere op, hvilket gjorde, at vi ikke fik dem tacklet og Fortuna kom let til målchancer. Kampgejsten var der ikke og havde det ikke været for godt målmandsspil af Natasja havde vi tabt meget mere.

I kamp nr. to mod Sulsted havde vi fundet kampgejsten frem. Der blev dækket rigtig godt op, vi stod meget tæt på dem og fik erobret bolden hurtigt når de havde den. Vi holdte dem fra at score men det lykkedes desværre heller ikke os at score trods store chancer. Kampen endte altså uafgjort.

I sidste kamp skulle vi møde et rigtig godt hold fra SHI. Pigerne fortsatte de fine takter fra kamp 2. Løb for hinanden. Gik ind i tacklingerne. Tæmmede bolden, kiggede op og lavede en del gode afleveringer. Mål fik vi desværre ikke ud af det, men i forhold til første kamp var der klar spillemæssigt forbedringer at se. Det lykkedes desværre for modstanderen at score på et kontraangreb, sent i kampen, til slutresultatet 1-0.

Heldigvis mistede pigerne ikke humøret ved de “skuffende” resultater til dagens stævne. “Det gælder bare om at være med, have det sjovt og at gøre det så godt som man kan” lød det. ?  Så hjalp det også lidt, at der var GULD medaljer fra DBU til ALLE hold.

Pigerne kan være rigtig stolte af deres første futsalsæson. Ved første stævne skulle vi lige have kendskab til spillet. Tabte to og sluttede af med en sejr. Stævne to blev uden nederlag. To sejre og en uafgjort. Ved tredje stævne, som var på hjemmebane med mange tilskuere, blev det til et enkelt nederlag og to store sejre. Så alt i alt kan I være godt tilfredse med resultaterne og meget tilfredse med den spillemæssige fremgang.

Håber at se jer alle igen, når vi igen skal spille fodbold på græs. Så må I også lige få fat i de spillere, der ikke har spillet fodbold i vintersæsonen. Vi starter op først i marts – tidspunkt kommer snarest, men kan allerede nu meddele, ar der er træningskampe den 1. april.

På billedet er bagerst fra venstre: Kirsten, Celina, Caroline, Patricia og Josephine.
Forest fra venstre: Victoria, Elisabeth, Natasja, Freya og Lærke.
På billedet mangler Rosa og Emeli.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments