Statsminister Mette Frederiksen åbner Naturmødet 2020 i Hirtshals

Naturmødets chef Jesper Lauritsen og tovholder Rasmus Kolind Bang gav en kvalificeret status på eventen ved fredagens morgemøde hos Hirtshals Handel & Erhverv.

655
Mette Frederiksen deltog første gang 2018 i Naturmødet. Foto: Jens Kranen Photography.

Hirtshals Handel & Erhverv fik ved fredagens morgenmøde besøg af både Naturmødets chef Jesper Lauritsen og tovholder Rasmus Kolind Bang.

Jesper Lauritsen indledte med at glæde sig over, at 2020 bliver naturens år på DR. Ligesom han kunne glæde de fremmødte medlemmer med, at statsminister Mette Frederiksen har givet tilsagn om officielt at åbne Naturmødet 2020.

Naturmødets chef Jesper Lauritsen orientererede fredag morgen medlemmer af Hirtshals Handel & Erhverv om status på Naturmødet 2020.

Ligeledes kunne han fortælle, at samtlige partiledere på nær Christian Thulesen Dahl har givet tilsagn om at deltage i den store partilederdebat ved Naturmødet, der i år foregår fra den 14. til den 16. maj i Hirtshals. Ligesom adskillige borgmestre har meldt deres ankomst.

Tovholder og eventdesigner Rasmus Kolind Bang kunne supplere sin chef ved at afsløre, at der kommer tre helt nye scener, hvormed der i alt bliver 11 af slagsen i 2020. Flere stande end sidste år kommer der også, hvilket bringer antallet op på mellem 80 og 90.

Rasmus Kolind Bang supplerede sin chef med info om situationen i maskinrummet hos Naturmødet 2020.

En af de store udfordringer bliver igen i år at skaffe nok parkeringspladser, men her fik arrangørerne hjælp af bykoordinator John Kongerslev fra Byforum Hirtshals, som havde fået tilsagn om, at Naturmødet kunne bruge parkeringsarealet ved Skagerak Group.

Både Jesper Lauritsen og Rasmus Kolind Bang takkede undervejs for opbakningen fra såvel de handlende som fra borgerne i Hirtshals.

 

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Arne Pedersen
4 år siden

Hvilket naturmøde???