Statoils 500 nærmeste naboer inviteres på morgenbrød i Hirtshals

Statoil Hirtshals er overbevist om, at deres nye morgenbrød og velsmagende kaffe vil overraske positivt. Derfor inviterer tankstationen sine 500 nærmeste naboer til gratis morgenmad. Tjek postkassen før din partner.

27

Hvis du er så heldig at bo i ’Fuglekvarteret’, på Vanggårdsgade, Mikkelsgade, Rønneallé eller i det hele taget inden for en halv kilometers afstand til Statoil Hirtshals, vil du denne weekend kunne stå op til et tilbud om et gratis smurt rundstykke og en kop friskbrygget kvalitetskaffe.

Statoil vil nemlig gerne vise naboerne, at morgenmad fra tankstationen ikke, som fordommen siger, er lig med tørre håndværkere og varm tjærevand men – i Statoils tilfælde – en overraskende god smagsoplevelse og god start på dagen.

– Vi glæder os til at få besøg af alle vores naboer, så vi kan servere velsmagende Arabica-kaffe og brød frisk fra ovnen for dem alle sammen. Vi er meget stolte af kvaliteten og glæder os til at høre, hvad vores naboer synes, siger butikschef Per Thrane fra Statoil i Hirtshals.

Statoils kaffeeksperter har gjort sig umage og har prøvesmagt over 400 forskellige slags kaffebønner, før de fandt frem til den helt rigtige velsmagende Arabica-kaffe. Der er frit valg mellem den klassiske, gode sorte kop, den cremede latte, cappuccinoen med øko-mælk eller en fyldig espresso.

Inspirationen til det nye brødsortiment er hentet hos alt fra klassiske danske rundstykker, økologisk langtidshævede og nordiske brødtyper til sydlandske specialbrød og håndslåede surdejsbrød med ristet malt og rugmel.

Velsmagende hjælp til de morgentravle

En ny undersøgelse viser, at knap hver tredje dansker kommer ud af døren flere gange om ugen uden at have spist morgenmad. Men der er ingen grund til at møde op på jobbet med kort lunte og en knurrende mave – og slet ikke, hvis du bor i nærheden af Statoil Hirtshals.

Invitationen til et gratis, smurt rundstykke frisk fra ovnen og en kop varm kvalitetskaffe dumper nemlig ind ad brevsprækken denne weekend den 21. eller 22. marts hos naboerne og kan indløses mandag, tirsdag eller onsdag morgen mellem klokken 6.00-10.00. Så der er både lidt ekstra tid i den travle morgenrutine og en smagsoplevelse at vinde ved sikre sig kuponen før de andre i husholdningen.

Hvis du ikke er så heldig at bo tæt på Statoil Hirtshals kan du altid købe den overraskende gode morgenmad på en af de 189 tankstationer, hvor der er frisk kaffe og brød hver morgen.

Vidste du, at …

  • To ud af tre danskere drikker kaffe dagligt.
  • Knap hver tredje dansker kommer ud af døren flere gange om ugen uden at have spist morgenmad.
  • Vi har så travlt om morgenen, at hver femte af os oplever at lave morgenmad til resten af huset, uden at nå at få noget selv.
0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments