Stationsbygning klar til indflytning i Hjørring

Nye medarbejdere ved Hjørring-virksomheder kan fremover flytte ind i byens gamle stationsbygning.

1887
Foto: Jesper Christiansen.

I ti år har den stået tom. Men nu er der nyt liv i den gamle stationsbygning i Hjørring. Bygningen er blevet renoveret, og fremover skal den huse nye medarbejdere ved virksomheder i kommunen.

Virksomhederne kan leje boligerne i perioder fra en måned til et år til deres ansatte. En god mulighed, når man skal tiltrække medarbejdere, mener den administrerende direktør for plastvirksomheden Expo-Net.

– Vi begynder at kunne brande os på mulighederne i Hjørring. På den måde bliver det nemmere for os, siger Lars Klinkby fra Expo-Net.

Førsteetagen i den gamle stationsbygning er bygget om og indrettet med fem værelser og fire lejligheder. Et projekt, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har støttet med 8,5 millioner kroner.

Dermed er stationsbygningen en af DSBs 22 stationsbygninger, hvor man har skabt nye aktiviteter. I alt har DSB 300 stationsbygninger i landet.

En gave til virksomheder

Hjørring er det første sted, hvor man laver boliger i en stationsbygning.

– Det er ikke en trylleformular, som man kan trække ned over alle stationsbygninger, men det kan være til inspiration for andre, siger Niels Dam, der er chef for DSB Bygherre & Entreprise.

Ved styregruppen for boliger på stationen jubler man over, at der er kommet nyt liv i den gamle bygning, som ellers stod og forfaldt.

– Vi ser det her som en meget positiv ting. Det er en gave til virksomheder og institutioner, siger formand Jørgen Christensen.

Kilde: TV2 Nord.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Arne Pedersen
5 år siden

Og hvorfor er det med hjælp fra holland?