StartUp Event 2018 med blandt andre Liv Martine Hansen

Den store StartUp Event 2018 arrangeret af Hjørring Erhvervscenter afholdes den 15. november fra kl 15 til 17 i Atriumgården på EUC Nord.

206
Kom til en festlig og inspirerende eftermiddag, hvor man bl.a. skal kåre årets iværksætter 2018 samt tage hul på en ny runde af DYNAMIC StartUp Challenge konkurrencen, hvor der bl.a. kan vindes kontante præmier.

Og så kan du høre to rigtig spændende og personlige iværksætterhistorier,
som helt sikkert kan inspirere dig som selv er iværksætter, men også dig som synes, at personligt drive og god forretning er interessant!

Først skal vi møde Liv Martine Hansen, kendt fra DR’s Den Store Bagedyst,
samt illustrator Simone Thorup Eriksen. Sammen har de i et par år arbejdet på idéen de kalder Kagetid, som består af en bog og en hjemmeside, hvor man kan sammensætte sine egne kageopskrifter.

I starten af 2018 vandt Liv og SImone 1. pladsen i DYNAMIC StartUp Challenge.

Mads Peter Veiby er næste gæst – han er iværksætter og medstifter af bl.a. SpilNu.dk og mobilselskabet M1, som han er kendt for at have solgt for et trecifret millionbeløb. Kom og hør hans spændende iværksætterhistorie og bliv inspireret til, hvad der skaber vejen frem mod succes som iværksætter!

Alle med interesse for iværksætteri og virksomhedsudvikling er velkommen.

Dato og tid

Torsdag d. 15. november 2018​ kl. 15:00 til 17:00 ​

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 13. november 2018​kl. 23:55 ​

Sted

EUC Nord
M. P. Koefoeds Vej 10 (indgang v. Albert Ginges Vej)
9800 Hjørring
Denmark

Arrangør

Hjørring ErhvervsCenter/ Erhverv Hjørring
+45 9623 2600
mail@hjec.dk

TILMELD DIG HER
0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments