Standerhejsning søndag hos HIFFI Cykler

Flere end 30 ryttere deltog søndag i standerhejsningen hos HIFFI Cykler ved Hirtshals Idrætscenter.

6

Der var god grund til tilfredshed hos Jens Kjærsgaard Nielsen, da der søndag kl. 10.00 var mødt flere end 30 medlemmer frem til standerhejsning for cykelafdelingen i Hirtshals Familie- & Firmaidræt.

På onsdag kl. 18.30 starter HIFFI Cykler så træningen med start fra Hirtshals Idrætscenter. De kører en bakketur, men springer over Tornby Bjerg. Det bliver tillige muligt at springe lidt over og tage færre end de planlagte seks bakker.

– Der er naturligvis også mulighed for en landevejstur, men det bliver hurtigt mørkt, så husk at have lys på cyklen. De små gummilys kan fint bruges, fastslår Jens Kjærsgaard Nielsen.

Aktiviteter forår og sommer 2017.

Træningsplan: Planlagt træning starter i april måned.

Søndags træning – Kl. 9.30 fra Hirtshals Idrætscenter.

Hold 2: Kører overkommelige ruter i et tempo, således at alle der kører med kan følge tempoet. I tilfælde med mange deltagere og/eller stor forskel på tempo vil gruppen blive opdelt, således at alle kan være med og får en god cykeloplevelse.

Hold 1: Kører lange ture i højt tempo, der forventes en gennemsnits hastighed på over 30 km/t. Holdet er for cykelryttere som ønsker træning imod deltagelse i cykelløb og formfremgang i øvrigt.

Ruterne er planlagte og kan ses her på siden senest torsdag aften før træning.

Onsdags træning – Kl. 18.30 fra Hirtshals Idrætscenter.

Teknisk træning: Vi kører intervaltræning, bakkekørsel og tempotræning. Der samles op imellem bakkerne og intervallerne.

Landevejs træning: Der køres en landevejstur – distance og tempo er afpasset efter fremmødte deltagere. N.b. Der er ikke planlagte ruter og kaptajner, men deltagerne opfordres til at aftale en tur efter eget ønske.

Ruterne og meget andet kan ses på hjemmesiden: HIFFI Cykler

Foto: Peter Søndergaard Larsen hos HIFFI Cykler.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments