Standerhejsning hos HIFFI Cykler

Søndag den 22. marts kl. 10.00 holdt HIFFI Cykler standerhejsning i bidende koldt vejr ved Hirtshals Idrætscenter.

10

Der strøg en bidende kold vind ind over parkeringspladsen, da en større flok medlemmer og nytilkomne hos HIFFI Cykler søndag fejrede standerhejsning ved Hirtshals Idrætscenter.

– Velkommen til standerhejsningen og undskyld det kolde vejr, men jeg kan love, at der er kommet ekstra karry i den varme suppe, når vi kommer tilbage, og er det ikke  nok, kan jeg også få dem til at komme lidt chili i gryden, sagde Jens Kjærsgaard Nielsen.

– Jeg vil også rette en stor tak til Hirtshals Yard A/S for det flotte sponsorat på 10.000 kroner, der gør det muligt at købe to cykler, som vi kan stille til rådighed for nye ryttere, fortsatte Jens Kjærsgaard Nielsen, før Dannebrog strøg til tops ved Halvejen.

I modsætning til, hvad de fleste måske tror, er der ikke tale om nogen eliteafdeling for cykelryttere eller folk på MTB, men i aller højeste grad også et sted for helt almindelige motionister.

Det kan man imidlertid læse meget mere om her: HIFFI Cykler

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments