
Foråret nærmer sig; og hos Hirtshals Golfklub startes som sædvanlig med Jyske Bank som sponsor for åbningsturneringen den 2. april med gunstart kl. 10.00. Turneringen er åben for alle. Der er standerhejsning kl. 9.30 med morgensang. Tilmelding fra 6. marts via Golfbox.
Også i 2017 laves en “Order of Merit” hvor der spilles om 1.000 kr. i gavekort til fordeling til de 3 bedste stableford scores. Alle klubbens turneringer i 2017 indgår. Præmien vil blive procentfordelt til Hirtshals Closed den 2. september 2017, når klubben har de tre bedste sammenlagte scores.
Det er ikke muligt at bestille mad, men til stor glæde for alle genåbner klubbens pølsevogn til åbningsturneringen. Støt dette initiativ så de også fremover kan få en hotdog i løbet af runden.
Foto: Arkiv.





















































