
Formand Jan Christiansen holdt åbningstalen og takkede de mange fremmødte medlemmer og gæster fra andre klubber. Årets Golfer havde vanen tro fået æren af at hejse dannebrog foran klubhuset hos Hirtshals Golfklub.
– Det blev en dejlig dag på vores smukke anlæg i tørvejr og med solen, som tittede frem et par gange. Elin og Gustaf havde åbnet vores pølsevogn, som blev flittigt besøgt, og hvor man i dagens anledning kunne købe hotdogs med jordbærsyltetøj og Gustafs hjemmelavede løg, ja, det var nærmest gourmetpølser, fortæller næstformand Carsten Poulsen.
Der var præmie til de tre bedste i hver række, idet vinderne af Jyske Banks flotte præmier var følgende:























































