Stafet For Livet kommer nu også til Hirtshals

Der er brug for alle gode kræfter, som vil hjælpe med planlægningen af Stafet For Livet i Hirtshals.

433

Det kan lyde som et udmarvende sportsarrangement. Men i virkeligheden er der også med Stafet For Livet i Hirtshals tale om et livsbekræftende socialt arrangement, hvor venner, familie, kolleger i fællesskab kæmper mod kræft og fejrer livet.

Stafet For Livet vokser med raketfart rundt om i landet. Nu arbejdes på at få Stafet For Livet til Hirtshals i 2018. Informationsmøde om Stafet For Livet holdes den 1. nov. kl. 19 – 21 på Hirtshals Skole. Alle interesserede er velkomne til at komme og høre mere.

Fællesskab mod kræft

Vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse, Per Larsen – forhenværende chefpolitiinspektør i København – har som tidligere kræftpatient deltaget i mange af landets stafetter. Han mener, at stafetterne er unikke, fordi man i fællesskab står sammen mod kræft.

– Det fantastiske ved Stafet For Livet er, at man samles om kræft, og er dermed med til at slå hul på det tabu, som ofte omgærer kræft. Ved stafetterne er der plads til åbenhed, fordi der både er tidligere og nuværende kræftpatienter, pårørende og bare almindelig interesserede, der ønsker at give en hånd med i kampen mod kræft og deltage i fejringen af livet, siger Per Larsen.

Stafet For Livet er verdens største fundraising arrangement for kræft. I 2017 var der 67 stafetter rundt om i landet mod 16 i 2012. En eksplosiv udvikling, der siger noget om, hvor vigtigt Stafet For Livet er. Både for kampen mod kræft og for det lokale sammenhold.

– Når jeg selv er af sted til en stafet, bliver jeg bekræftet i, at det kan betale sig at kæmpe. Du ser så mange, der har overlevet kræften, eller som stadig kæmper med næb og klør. Og det giver blod på tanden og en lyst til at kæmpe videre år efter år. Det viser den stigende udvikling med al tydelighed, siger Per Larsen.

Stafetten består af forskellige hold – typisk 10-15 personer, hvor der hele tiden skal være en repræsentant fra holdet ude på stafetbanen. Alle kan deltage, og om man vil gå, løbe eller køre på løbehjul bestemmer man selv. Det gælder ikke om at komme først, men om at gøre en aktiv indsats i kampen mod kræft.

– Når folk fra alle mulige sociale og kulturelle skel mødes for at kæmpe mod kræften, er det ikke vigtigt at komme først men at holde sammen i kampen. Der skabes en dialog og et fællesskab mellem patienter og pårørende – og det er helt unikt. Mange af de relationer, der opstår under en stafet, holder også uden for stafetbanen, fordi man samles om noget, der er så vigtigt og fylder så meget for så mange mennesker. Stafet For Livet er en livsbekræftende øjenåbner, som man klart bør unde sig selv, slutter Per Larsen.

Kom og hør mere

Der er brug for gode kræfter, der vil hjælpe med planlægningen af Stafet For Livet, hvis det skal lykkes at få Stafet For Livet til Hirtshals i 2018. Vi håber derfor at se mange den 1. nov. kl. 19 – 21 på Hirtshals Skole. Kontakt: Konsulent i Kræftens Bekæmpelse, Eva Kylov tlf 28990141 eller evaky@cancer.dk

Foto: Arkiv.

8 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
6 år siden

Synes ikke det er en god ide. Alt for tæt på Hjørring….Og arbejdet er altså stort for at få stafetten til at køre…. så meget bedre med en stor stafet end to små….. ‍♀️

6 år siden

Helt enig ??

6 år siden

Enig!
Hvor mon de har tænkt sig det skal være??
Ja så langt har vi nu heller ikke til Hjørring.
Siger god fornøjelse. Der er mange timers forberedelse til sådan en dag.

6 år siden

Enig, hvorfor ikke støtte op om den i Hjørring i stedet……

6 år siden

Synes det lyder fantastisk med en stafet i Hirtshals.
Ser ikke noget problem i at det er tæt på Hjørring, der er også en stafet i Brønderslev.

6 år siden
Reply to  Karen Jensen

Ja men det er ikke i Hjørring kommune.

Jeg tænker også økonomi. Det koster jo nogle penge at få det op at køre. Her tænker jeg hvis man holder det 1 sted kan der sparres en del og der kommer mere i kassen til kræftens bekæmpelse.

6 år siden

Syntes som de foregående at det er lidt ærgerligt at der holdes to Stafet for Livet i samme kommune. Det koster jo penge at afholde det…allerede i år, var der færre med i Hjørring, måske på grund af Brønderslev og alt andet end lige, er det hyggeligere når der er mange mennesker som går sammen. Jeg håber man vil overveje det nok engang og kun bibeholde 1 arrangement i Hjørring Kommune

6 år siden

Total gak gak, hvad er ideen med at holde så mange straffet…

Det er da bedre og have 1 godt frem for 3 stk der ikke er velbesøgt og yderlig koster 3 arrangementer jo flere penge end 1

Tror ikke på der kommer tilsvarende antal penge i kassen