Stærkt islæt fra det nordvestlige Vendsyssel ved koncert i Lindholm Kirke

Kulturmedarbejder Hans Wendelboe og keramiker Gregory Miller er med til at levere et stærkt islæt fra det nordvestlige Vendsyssel ved koncerten i Lindholm Kirke.

97

Tirsdag den 9. oktober kl. 17 er der koncert i Lindholm Kirke ved Nørresundby. Det er et godt stykke fra Hirtshals, men koncerten er ganske speciel og har et særligt islæt fra både Hirtshals, Tornby og Hellehøj og såmænd også Montpellier i Sydfrankrig.

Koncerten er en del af kirkemusikfestivalen i Aalborg og har overskriften “OrgelPLUS”. Men hvor andre kirker byder på orgel plus kor, trompet eller fløjte, byder denne konert på OrgelPLUS billeder. Det er organist Jens Mathiasen, der spiller. På programmet er blandt andet Brahms, Barbers kendte “Adagio” og Mozarts variationer over ABC.

Mens tonerne bruser fra orgelet projicerer kirke- og kulturmedarbejder Hans Wendelboe Bøcher billeder og video på kirkens store, hvide hvælvinger. Og det er her, der er både havnestemning fra Hirtshals, brusende bølger fra Tornby Strand og dystre stammer fra skoven ved Hellehøj.

Foto: Hans Wendelboe.

Og altså også billeder fra en ganske særlig kirkegård, på en bjergskråning i Sydfrankrig. Og Vincent Lübecks imposante “Præludium i E” følges af levende nærbilleder af keramiker Gregory Millers kyndige hænder, der drejer smukke krukker.

Der er gratis adgang til koncerten.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments