Stærk kultur på Tversted Skole

Anna Kolind benyttede lejligheden med lørdagens åbne værksteder til at fortælle om Foreningen Kultur på Tversted Skole.

463
Foto: Camillos Kitchen.

I 2015 lukkede Hjørring Kommune den lille Tversted Skole. Samme år købte garnfirmaet Isager ApS bygningerne med henblik på lager og administration tæt ved virksomhedens butik på Skagensvej.

Anna Kolind benyttede det seneste arrangement med åbne værksteder til at fortælle om Foreningen Kultur på Tversted Skole.

Siden er der i årenes løb også blevet skabt arbejdende værksteder med blandt rigtig meget andet papir, letterpress, bogbinderi, vævning, spinding, keramik og ølbrygning. Om sommeren er der strikkekurser og kurser i værkstederne samt fællesspisninger og saloner hos Camillos Sommerkøkken.

Isager Aps og Tversted Skole har herudover aholdt en række forskellige arrangementer som blandt andet morgensang, julemarked, filmaftener og foredrag samt Japan i Tversted, der blandt andet har haft besøg af elever fra Bindslev Skole.

Skolen er stor og mulighederne mange, idet de gode faciliteter kan bruges til meget mere. Derfor har initiativrige folk startet Foreningen Kultur på Tversted Skole. Den er nu arrangør af de nævnte type aktiviteter med udgangspunkt i lokalerne på Tversted Skole.

Foreningen er dermed en platform for udvikling af nye tiltag og fællesskaber. Den kan både tage initiativ til aktiviteter og yde såvel praktisk som økonomisk støtte til initiativer fra foreningens medlemmer.

Overskud fra foreningens aktiviteter anvendes udelukkende til udvikling af nye arrangementer i foreningens regi.

Foreningen vil kort fortalt inspirere og understøtte andre og samarbejde med foreninger og initiativer i lokaleområdet.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments