
Allerede lørdag sparkede deltagerne gang i det traditionsrige Spar Nord Skole-Cup. som igen var arrangeret af Ungdomsudvalget hos Hirtshals Boldklub.
Det sociale skulle være i højsædet, hvilket det traditionen tro også kom. Desværre fik vi ikke mulighed for at følge turneringen i år, men takket være fotos lagt ud af Mia Løth Kjelgaard kan vi alligevel nedenfor give et fint indtryk af den gode stemning i Hirtshals Idrætscenter.
Især søndagens store smil hos de yngste spillere og en veloplagt Frønse bidrog sammen med den solide planlægning til et vellykket Spar Nord Skole-Cup 2019.