Spritbilist kørte ind i lygtepæl ved Aldi i Hjørring

- Det var kun den unge mand, der var i bilen, og ingen andre er heldigvis kommet til skade.

710

Nordjyllands Politi måtte rykke ud både i Hjørring og i Sønder Onsild, da påvirkede bilister kørte galt.

En 20-årig mand blev lørdag morgen klokken syv anholdt af Nordjyllands Politi for promillekørsel. Manden var kørt ind i en lygtepæl på parkeringspladsen ved en Aldi-butik i Hjørring.

– Det var kun den unge mand, der var i bilen, og ingen andre er heldigvis kommet til skade. Han var påvirket af alkohol, da politiet kom til stedet, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.

Kort efter – klokken 07.15 – blev politiet alarmeret om endnu et solouheld. Denne gang på Viborg Landevej ved Sønder Onsild.

– En mandlig bilist var kørt i grøften, og han var også beruset. I begge tilfælde er føreren taget til politigården til en blodprøve.Og de får begge en bødestraf, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.

Foto: Politi.dk

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments