
Det var en lokal borger fra Hirtshals, der natten til lørdag blev opmærksom på en bilist, der slingrede og kørte påfaldende usikkert ved Højene.
Borgeren og passagererne kontaktede derfor Nordjyllands Politi, der sendte en patrulje afsted mod den anmeldte bilist, som på det tidspunkt med noget besvær havde fundet ned på motorvejen ved Bjergby.
Ved afkørslerne til Horne og Åbyen tog bilisten en ekstra tur i rundkørslen, før det med noget besvær lykkedes ham at ramme den firesporede hovedvej mod Hirtshals. På det tidspunkt havde en tredje bilist lagt sig umiddelbart bag den borger, som hele vejen var i telefonisk kontakt med Nordjyllands Politi.
Den bagvedliggende bil viste sig at være en civil betjent, som ganske vist ikke var på arbejde, men som også havde spottet den mistænkelige bilist, som på motorvejen kørte med kun 50 til 60 km. i timen og ofte slingrede mellem vognbanerne og delvis ud i nødsporet.
Ved en adresse i Hirtshals ankom endelig også en patrulje fra Nordjyllands Politi. Herfra overlod den opmærksomme borger sagen til politiet.
Borgeren udtrykker efterfølgende forundret lettelse over, at ingen kom til skade under den farefulde køretur fra Hjørring til Hirtshals.
Ligesom der er stor ros til Nordjyllands Politi.
Jeg føler bare forundring over at politiet overhovedet kom !!!